Scroll to top

The power of personality

Facet5 er et af de mest moderne og avancerede målemetoder af menneskets personlighed, som findes på markedet i dag. Facet5 bruges i dag globalt af virksomheder, rekrutterings- og konsulentbureauer. Facet5 tydeliggør personlighedens styrke, når virksomheder ønsker at realisere det fulde potentiale af deres menneskelige kapital. Facet5 kommunikerer resultatet på enkelt hverdagssprog, der forklarer konsekvenserne af menneskers forskelligheder i adfærd, motivation og holdninger – og vigtigst; hvordan kan vi i hverdagens mange praktiske situationer, anvende og udnytte dette?

Designet med forretningsudvikling som hovedmål

Facet5 blev udviklet som svar på markedets behov for simpel og praktisk anvendelig information, til at understøtte beslutninger omkring ethvert stadie af en medarbejders rejse gennem organisationen. Tilgængelig på pt. 34 forskellige sprog, fri for slang og fagudtryk, online baseret, så systemet kan tilgås over hele verden. En bred vifte af sprog-, lande- og branchenormer, gør det enkelt at udforme sofistikerede og meningsfulde sammenligninger, på tværs af kulturer og landegrænser.

Sammenhængende livscyklus

Facet5 er nemt og effektivt at implementere, som en integreret del af håndteringen af alle medarbejders livscyklus i organisationen. Fra rekruttering til outplacement og afvikling, involveres individ, leder- og organisation med en vifte af vidt forskellige Facet5 rapporter. Så hvad enten man ønsker at sammensætte teams, tilføje nye medlemmer, kortlægge organisationskultur m.m., giver datasættet fra Facet5 en ramme om Best Practice inden for den samlede håndtering af menneskelig kapital.

Solidt teoretisk fundament

Femfaktormodellen (eller ’Big 5’) om personlighed, betragtes i dag bredt, som værende den bedste måde at beskrive de fundamentale bestanddele af menneskets personlighed. ’Big 5’-modellen har i adskillige sammenhænge dokumenteret sin validitet (præcision), og gennem research og forskning, løbende dokumenteret de fem faktorer, som værende ureducerbare i forhold til at give et tilstrækkeligt dækkende billede af menneskets personlighed. Facet5 måler ikke bare disse fem faktorer meget præcist, men viser samtidig et meget nøjagtigt portræt af individuelle forskelle i adfærd.

Klik her for at se datoer for Facet5 Akkrediteringshold.

Beslutninger om ansættelse, træffes ofte på basis af et sammensurium af informationer. Kandidatens erhvervsmæssige resultater, kompetencer og tekniske færdigheder skal vurderes. Referencer bidrager desuden ofte til kompleksiteten, uden at tilføre megen værdi.

En robust udvælgelsesproces, bør være tæt koblet til den måde vi anskuer individet på, i relation til konkrete rolle, samt i en team- og kulturmæssig sammenhæng. Processen bør desuden give brugbar information, om hvorvidt individets personlighed og personlige egenskaber, vil bidrage til, eller forhindre succes i den aktuelle rolle i teamet, og i sidste ende; organisationen.

Ved at anvende modulet Facet5 Audition Rolledefinition kan du komme et spadestik dybere, i forhold til konkret at vurdere hvilke personlige egenskaber, en organisation mangler for at rykke kulturen i den rigtige retning. Dette gør det nemmere, for virksomheder – at både tiltrække og udvælge den rigtige kandidat. Når screening er foretaget, vil data fra Facet5 profilen kunne anvendes til kortlægge, hvor godt kandidaten matcher den aktuelle rolle.

Facet5 vil ikke blot understøtte og styrke en robust udvælgelsesproces, men vil også give information om hvorledes individet bør håndteres, hvilket er specielt vigtigt og udfordrende i de første tre måneders ansættelse. Den nyansatte, vil være bevidst om, hvordan egen adfærd matcher rollen, teamet og kulturen, og lederen vil være i stand til at uddele meningsfulde opgaver, så arbejdet giver mening fra dag 1.

Produktoversigt

Lær mere om hvordan kunder og brugere anvender Facet5:


Se denne korte video 
om hvordan kunder anvender Facet5 og debriefing processen (På engelsk).

Se denne korte video
 om hvordan kunder anvender Facet5. (På engelsk)


Se denne korte video
 om hvordan en bruger har anvendt TeamScape. (På engelsk)


Se denne korte video
 om hvordan en kunde har brugt Audition. (På engelsk)

Få en gratis demo-rapport

Kontakt os via formularen